Thursday, May 1, 2008

Kæmpe forandring

Kære Alle.

Okay det var ikke helt hvad vi regnede med, da Dale kom ind til mig en morgen og sagde at de havde tænkt sig at tage hjem. Hende og Jordan havde snakket om det, og de ville hellere tilbage til Australien og tjene penge til at tage på eventyr i Europa. Så vi skulle lige have tænkt over hvad vi så vil lave indtil at de tager hjem den 9. Maj. Det blev til at vi ville holde en ordentlig ferie sammen. Ikke bare lidt arbejde og så videre men en dejlig lang ferie hvor vi faktisk nyder at vi er afsted sammen.

Den ferie har vi fået sat i gang. Vi tog fra Cromwell til Arrowtown som er en gammel by her på New Zealand. Vi nød efterårssolen og en hjemmelavet is. Det var skønt og supersmukt. Derefter gik turen til Queenstown hvor vi nød livet. Vi var på en tur rundt for at se lord of the rings locations. Vi fik set hvor de har filmet Isengard og noget af fangorn forest. Vi fik også set det sted hvor de filmede noget af den første Narnia film. Vi var også oppe på en top af et af de nærliggende bjerge hvor vi kom op med lift og da vi var på toppen kunne vi køre ture med nogle gokart lignende ting. Det var fire hjul og en bremse. Så det gik hu-hej afsted og det var rigtig sjovt. Jeg tror at der var nogle af de mennekser der gik ned der fik sig en oplevelse da jeg kom forbi for jeg kunne slet ikke stoppe med at grine og kunne næsten ikke se ud af mine øjne. Så en skrald grinende Malene i fuld fart ned af bjerget. Det var en oplevelse for alle!


Efter Queenstown tog vi til Te Anau, hvor vi var ude og gå nogle dejlige ture. Vi kom ud og så nogle flere LOTR locations. Blandt andet Dead Marches, som Frodo og Sam krydser sammen med Golum. Det var sjovt at se, men også vildt hvor meget man kan lave om med computer animation. Derfra tog vi på en helt fantastisk køretur op til Milford Sounds. Det var der vi skulle have været på en 4 dages gå tur, men desværre blev jeg ikke klar til sådan en tur, og derfor måtte vi ”nøjes” med at tage på cruise. Vi var afsted hen over natten på en tur. Vi sejlede i kajak og nød det meget. Det regnede hele natten så da vi stod op om morgenen var der hundredevis af vandfald hele vejen ud gennem fjorden. Det var virkelig en stor oplevelse at se det!



Efter den fantastiske oplevelse tog vi sydover og vi har været på gå ture til fantastiske vandfald og gennem smukke skove. Det er dejligt at være afsted på tur igen, også selvom det er lidt sørgeligt at tænke på at vi kun har 1½ uge tilbage med de andre.



Vi prøver at søge efter jobs til når de andre er taget videre og jeg tror at vi har fundet et. Lige nu er vi på en campingplads midt i den nationalpark som hedder Catlins. Det er helt nede på sydspidsen af sydøen, faktisk har vi i dag været på det sydligste punkt af sydøen. Og i går aftes faldt jeg i snak med indehaveren og hun fik sagt at hvis jeg nogenside skulle bruge et job så skulle jeg bare sige til… Så jeg sagde til! Og nu her til morgen har vi snakket med dem lidt mere, og de er endnu mere vilde med at få os ombord eftersom Jens jo er eletriker. Så det ser ud til at det bliver her vi kommer til at bruge de næste 3 måneder. Det er virkelig et dejligt sted med mulighed for at lære en masse. Der er blandt andet snak om at vi kan styre det hele i den skole ferie der ligger i slutningen af juni. Vi skal snakke mere i morgen om det bliver til noget men Jens og jeg er begge spændte på det, og vi tror at det kunne blive en fantastisk udfordring.


Det var det for os for nu. Vi håber at I alle har det godt, og bare en lille reminder så bliver vi så glade for kommentarer her på bloggen. Jeg har fået det lavet så alle skulle kunne ligge en besked.

Store kram


Jens og Malene.

No comments: