Schweiz.
Endelig er vi af sted. Det har været nogle dejlige
men hårde dage i Danmark hvor de sidste 10 dage er gået med den helt store farvel runde. Det er hårdt at sige farvel, for lige pludselig bliver man klar over at man ikke skal se jer alle sammen i et helt år, og det kan da godt give en klump i halsen. Men sådan skal man jo ikke se på det. Nu skal vi tænke på de mange eventyr fremover og det startede med Schweiz.Vi havde en fantastisk uge i Schweiz. Dagene gik med biograf tur, på tysk vel og mærke… Vi skulle lige holde tungen lige i munden men det gik med at forstå det meste.. Så var i på tur gennem Bern, på tur til bjergene hvor der var sne og charmerende byer. Vi havde en dejlig oplevelse med Britt og Mads og børnene hvor vi tog den helt store tur til toppen af et bjerg og kælkede så ned igen. Det var super sjovt, også selvom vi blev godt våde inden vi kom helt ned. Det var fantastisk at se drengene kure på maven ned af bjerget. Det var lidt som at se små pingviner skyde af sted hen over sneen.. Vi nød det meget at være afsted, og da det blev tid for familien til at arbejde, tog vi en tur til Milano.
En dejlig oplevelse hvor vi bare gik rundt i gaderne og oplevede byen og stemningen af Italien.Vi kom tilbage for en aften til Britt og Mads, og snakkede endnu en aften til midnat. Tusind tak for en dejlig ferie, og vi glæder os meget til næste gang!
Afsted mod eventyr.
Efter en enkelt nat tilbage i København tog vi så til Japan. Vi havde ikke kunnet finde et hotel hjemme fra og da vi kom derud vidste det sig at det var fordi det var japansk helldigdage i den weekend så alle ville en tur til Tokyo. Vi fandt heldigvis et hotelværelse dog i den fine ende af skalaen, så der var fantastisk service på i vores 2 dage i Tokyo. Vi nød drinks på hotellets top etage med udsigt ud over hele tokyo. Det var fantastisk! Og vi nåede da også en tur ud og se kejser paladset inden turen skulle gå videre til New Zealand og vores nye hjem.
Vi ankom til Auckland den 26. November om morgenen. Vi havde mistet en nat på flyet til Japan og mistede endnu en da vi tog fra Tokyo til Auckland. Så vi var godt trætte og klar til bare at falde om på en seng. Så vi blev tjekket ind på et værelse og gik direkte derop. Og vi vidste at der ikke skulle være meget på værelset, men der var en seng og et køleskab og det var det. Der var ikke engang noget vindue. Der var et lysstofrør i loftet som enten kunne køre på fuld knald og lave masser af lys, eller det kunne være slukket og uden et vindue så var der virkelig slukket når der var slukket. Så uden vindue kunne vi ikke rigtigt få os omstillet. Vi faldt i søvn kl 16 om eftermiddagen og sov så meget som vi kunne.. .Men det var kun til klokken 4 om morgenen. Så vi kan sige af erfaring hvis der er nogen der skulle tænke over det, at klokken 4 om morgenen sker der ikke rigtigt noget i Auckland. Der er faktisk ret dødt! Så efter 3 dage i værelset uden vindue og med en aircondition der, hvis man virkelig ville det, godt kunne lyde lidt som havets brusen… Lige ved siden af.. Den larmede ret meget, så var vi faktisk ved at være klar til at flytte. Vi fik så et andet værelse, med toilet, og vindue, og derefter gik det hele meget bedre. Vi fik ordnet vores bankkonto, vores skatte nummer, og ikke mindst vi fik købt os Oskar!
Eventyr med Oskar.
Det siger sig selv at da først Oskar kom ind i vores liv blev vi meget gladere. Vi tjekkede ud af hostelet søndag den 2 december, og kørte så ellers bare af sted. Vi vidste ikke helt hvor vi ville hen eller hvad vi skulle når vi kom dertil men ud af byen skulle vi og det kunne Oskar hjælpe os med. 
Lad mig først fortælle lidt om Oskar. Han er en Nissan Largo, sort, med soltag hele vejen hen til bagklappen, tonede ruder, og han er sænket… Lidt for meget efter Jens’ smag for vi støder på jorden når der går lidt for meget op eller ned. Men han er i det hele taget en fantastisk bil. Der er masser af plads til os, og der vil også være plads til Dale og Jordan når det støder til i januar. Vi har fået et telt og en køletaske med i handlen så det er ren luksus at sætte teltet op og så kan vi stadig køre en tur og se på det fantastiske landskab. Vi tog den første nat på en campingplads i noget der hedder Waipu cove, ca 2½ time nord for Auckland, ved kysten. Det var en dejlig camping plads hvor vi lå
direkte ud til havet, så det var perfekt om aftenen at sidde i sandet, nyde udsigten og en øl. Mandag den 3 tog vi så videre til Kerikeri. Det ligger yderligere 2 timer nord for Waipu. Der havde vi hørt at der skulle være masser af arbejde at få. Desværre var der ikke noget da vi kom derop. De sagde at de i ugen før havde haft masser af arbejde men nu var der bare ikke noget, og de kunne love hvornår der ville komme noget igen. Så det var jo ikke så sjovt. Så efter 2 dage der kørte vi videre nord på. Vi endte op i en lille by der hedder Ahipara. Den ligger lige syd 90 mile beach, som er en strand der dækker hele den nordlige vestkyst af new zealand. Det var dejligt at være et så smukt sted, men desværre kom vi lige til regnvejret. Så efter en nat blev vi nødt til at flytte teltet for vi var lige ved at svømme væk. Vi fik gået nogle ture på stranden og leget i sandet, men det blev ikke til de lange gåture, for uvejret lurede lige om hjørnet hele tiden. Men vi nød at slappe af og hygge os med bøger, og spil. Nu er vi så taget derfra og vi ligger på en campingplads, syd på i forhold til. Men vi er stadig helt ude ved vest kysten og har blåt vand og gule badestrande at kigge på når vi vågner. Vi er dog flyttet i en hytte her til morgen for teltet var ved at blæse og svømme væk på en gang. Vi har dog været på en lille gåtur alligevel, men som i kan se på billederne så var det ikke det bedste vejr. Men det var hyggeligt og dejligt at komme lidt ud.
Vi skriver snart igen om flere eventyr.
Store kram og tanker til jer alle.
Malene og Jens.
