Den med historien om de brune bukser og andre eventyr.

De brune bukser

Det var en dejlig dag, den 20 marts, hvor min mand kom hjem fra jobbet og var godt træt. Han satte sig på sengen og slappede af, men så sagde jeg til ham: skift dit tøj og gør dig klar. Fødselsdagsgaven er nu… Hans ansigt så ret sjovt ud, og han havde ingen ide om hvad der skulle ske. Så vi kørte afsted ud til lufthavnen hvor han skulle ud og flyve helikopter. Ja ikke bare flyve med en anden, selv flyve.. Dale sagde inden at han steg ind i helikopteren at det var godt at han havde de brune bukser på… Her er hvordan Jens selv beskriver den skønne dag hvor han var ude og flyve i helikopter:

Som Malene jo har skrevet var det lidt et chok at få at vide ”se at få noget andet tøj på for de er klar med din gave nu… DE er klar?? Men okay jeg steg ind i bilen og vi kørte ind mod byen, tankerne fes rundt i hoved, skulle jeg ud og springe i faldskærm, eller flyve i et stunt fly…. Men på vejen mod lufthavnen fik jeg så at vide at jeg skulle flyve helikopter, hvad skal man lige svare ud over at smile helt vildt.

Men vi ankom til lufthavnen og jeg fik en hurtig gennem gang af hvad jeg skulle gør og så var det ind i maskinen og ud og flyve. Instruktører stod dog få alt det med at få os i luften og da vi var lidt væk fra lufthavnen begyndte vi ganske stille, først fik jeg lov at styrer pedalerne så det sjove håndtag der ligner en håndbremse (men ikke er det… det styrer om man skal op eller ned) og til sidst selve styrepinden. Vi fløj ud over nogle bjerge ikke at jeg så ret meget af naturen, jeg havde jo ret travlt med at få venstre hånd til at gøre en ting mens højre hånd gjorde en anden og fødderne sjov nok også havde deres opgave med at få helikopteren til at gøre som den skulle. Alt dette er faktisk rigtig svært, men det er jo også svært at gå når man ikke har lært det.

Men det sværeste gemte instruktøren til sidst, efter at have fløjet i 20 minutter var vi tilbage til lufthavnen og nu skulle jeg så prøve at få helikopteren til at stå helt stille i luften. Dette er virkeligt svært og ikke noget jeg klare særlig godt, selv om instruktøren synes jeg var ret god, det gik fint så længe jeg kun havde pedaler og håndtag, men så snart jeg fik styrepinden gik det helt galt, den mindste lille bevægelse fik maskinen til at hoppe og danse hvilket gjorde at instruktøren efter ganske kort tid overtog og rettede maskinen op, hvorefter jeg så prøvede igen og igen og igen… Men okay det skulle tage 4 timer at lære det så jeg kan vel ikke forvente at kunne det efter 10 minutter (selv om jeg forventer det ;o) ).

Kort sagt en super fed oplevelse som jeg rigtig gerne vil gøre igen. Sidst men ikke mindst tak for gaven til Rigmor, Georg, Britt, Mads, Joachim, Philip, Johan og min dejlige kone.

Kebab-damen
Efter at Jens havde været på eventyr skulle vi spise, og valget faldt på kebab baren på hovedgaden. Det virkede meget godt, og vi tænkte at det ville være dejligt at få maden hurtigt og så komme hjem og slappe af. Men det vidste sig at det ikke var hurtigt. Damen som ejer stedet var nemlig i snakke humør. Så vi ved nu alt om hendes tur til Australien da hun var midt i 30’erne, hun er nu omkring 60. Og hun kunne også fortælle hvordan hendes bror også pakkede æbler engang. Hun kunne også fortælle at der ikke er nogle gode australske mænd, det skal siges at hun fortalte os dette efter at hun havde hørt at Jordan er fra Australien. Og sidst men ikke mindst så sagde hun: ”I don’t like 3rd world countries, its really not a good look”. Ja jeg skal ikke kunne sige hvad hun mente med det, men det må du jo selv bedømme.

Kajak, gåtur og en lille verden.
Vi nåede så til denne påske weekend hvor vi skulle være væk i Abel Tasman National park, og nyde lidt tid alene i anledningen af Jens’ fødselsdag og vores ½ års bryllupsdag. Vi havde en dejlig dag hvor vi slappede lidt af, var en tur ved stranden og var ude og spise. Det var rigtig dejligt bare at slappe af efter en måned med masser af arbejde.


Søndag den 23. marts var vi så afsted på tur. Vi tog fra hotellet om morgenen kl 8 og skulle ud og sejle i havkajak. Det var en 2 mandskajak så vi kunne snakke og hygge os hele vejen. Da vi præsenterede os vidste det sig at en af de andre i gruppen, på 7 personer, også var dansk. Det var jo meget sjovt og det grinede vi lidt af. Da vi så var på vej ned mod stranden kunne han fortælle at han var vokset op i Billund… På Kærvej… Og det vidste sig at han har gået i klasse med Tina! VILDT at verden er så lille!

Da vi havde sejlet i kajak i 4 timer, stille og roligt, kom vi frem til vores frokost destination. Det var skønt at bare sidde på stranden og nyde det indtil vi blev samlet op af en båd der skulle tage os 9 km op af kysten. Vi blev så sat af i Bark bay, et smukt sted hvor vores 2½ times gåtur skulle gå ud fra. Det var fantastisk smukt og rigtigt dejligt at komme ud og bevæge sig lidt.
Vi sluttede dagen af med at hoppe i hotellets spabad… Med champagne selvfølgelig.

Kram fra os!

Ps. Vi beklager at vi ikke har fået opdateret billeder, så selvom du har læst tidligere blogs så tjek dem lige igen for nu er der billeder på.

Jens ved sku ikke rigtigt hvad vi skal kalde denne blog

Vi synes det er ved at vaere tid til at fortaelle lidt om livet, og hvad der sker af eventyr her hos os. Vi er stadig i Motueka og det er nok derfor det er svaert at finde noget at fortaelle. Det er hverdag at pakke aebler eller paerer. Og det er det vi har gang i. Vi arbejder i et pakhus uden for byen og har gjort det i 3 uger. Det er ensformigt arbejde, men det goer at vi tjener penge og at vi kan komme videre og det er jo det der er det vigtigste.

I pakhuset haersker der gerne en masse kaos men heldigvis er der en der kan fixe det. Eller han har i hvert fald forsoegt at fixe ting i pakhuset i de sidste 40 aar. Det betyder at der er en masse ting der er svejset fast hvor en skue kunne have vaeret en bedre loesning og der sidder forskellige stykker trae paa samlebaandet her og der. Jens bander over nogle af de loesninger han ser, og griner ogsaa lidt i skaeget... Naarh ja, har vi fortalt det... Jens har faaet skaeg.. Det var fuldskaeg i en periode, men nu har han barberet det meste af igen. Det var meget sjovt at se og Malene kan hilse og sige at han kan ligne en god gammeldags hippie...

Naa men Jens har redet dagen paa jobbet mere end en gang. I sidste uge var der ikke mindre end 3 motorer der stod af... Eller det vil sige en stod af og der skulle en helt ny til.. En anden stod af, men heldigvis havde de lige en gammel motor ude bagved som kunne saettes ind... Den koerte saa en dag og saa skulle den ogsaa skiftes. Saa der venter vist en fin lille bonus for Jens fordi han kan det med at fixe ting.

Men vi er klar til at tage videre. Og det kommer nok til at ske efter paaske. Vi skal paa eventyr i paasken.. Vi skal op til Abel Tasman National Park, hvor vi kan gaa en tur i parken og evt tage paa en kajaktur ud og se saeler.. Vi glaeder os til at komme lidt vaek fra Fraklin, teltet som er dejligt, men ogsaa lidt smaat naar man bor der 4 mennekser.

Vi har dog ikke kun siddet paa campingpladsen og set Heroes, selvom det har vi ogsaa gjort og det er jo en fantastisk serie, men vi har ogsaa vaeret ude og opleve noget i vores naeromraade. Vi har vaeret i Nelson og set en af de originale ringe, altsaa en af de 40 ringe der blev brugt i ringenes herre filmene. Vi har ogsaa vaeret ude paa location hvor der er noget der er blevet optaget. Det var dog lidt svaert at finde ud af hvor i filmen det var eller hvor paa vores rute det var. Vi fandt faktisk foerst ud af bagefter at det sted vi havde set og synes var fantastisk smukt og dejligt, var det der var med i filmen. Saadan kan det gaa. Men det bedste er jo at bare man koerer en tur kommer man til steder hvor man har lyst til at stoppe og tage billeder, for naturen er fantastisk smuk!

Det var vist det for nu. Vi haaber at i alle har det godt, og vi glaeder os til at hoere fra jer engang ved lejlighed.

Kram fra Jens og Malene.