En dag i en æbleplukkers liv.

6.42: Efter at have skubbet til alarmen et par gange er det ved at være tid til at stå op. Det er koldt i Franklin og det er meget mere fristende at blive under den varme sovepose og bare ligge og dase på den fantastiske luftmadras . Men dagen skal i gang og der er nogen der skal hente mælken til morgenmaden. Lige så snart man kommer uden for Franklin bliver man mødt af et fantastisk syn. Solen er ved at stå op og rammer bjergene med et rødt skær. Det er ikke fedt at stå tidligt op men solopgangen er faktisk det værd.

7.55: Vi kommer til æbleplantagen hvor vi også var i går. Vi har selv vores plukketasker med og er klar til at fortsætte hvor vi slap. Det er stadig lidt koldt men man kommer sig hurtigt over det når man slæber på 20 kg og kravler op og ned af stiger.

10.30: Det er tid til en pause. Efter 2½ times hårdt arbejde har vi endelig tid til at komme ned og sidde. Det er rart for hele kroppen er øm efter 3 dage med slid, som man på ingen måde vant til. Vores kasser er næsten fulde med æbler. Det er Royal Gala vi plukker i dag, og heldig vis er der mange der er store og som fylder godt i kassen.

13.45: Frokost er kommet og gået, og nu begynder det at blive rigtig varmt. Vi har 32 grader og vi er i solen uden vind. Og som om det ikke skulle være nok så ser det ud som om der er røde æbler i hver eneste trætop så det er bare med at komme op på stigen og få dem hentet. Jo flere æbler jo flere penge, for det er ikke timebetalt arbejde. Vi arbejder for at skrabe en ordentlig timeløn sammen.

16.15: Dagen er endelig slut. Vi har jord i hovedet som sidder ekstra godt fast pga. solcremen og vores lugt minder lidt om selvdød gnu.. Og det er efter at vi har givet den en ekstra omgang truckervask. Men vi må give hinanden en hi5 og et klap på skulderen. Vi har fået fyldt 3 kasser med æbler hver.. Eller sagt på en anden måde, vi har begge plukket, båret og fyldt 1½ tons æbler fra træ til kasse… Vi er for seje.

17.30: En velfortjent kold bajer, og et bad. Og heldigvis er det de andres tur til at lave mad så vi skal bare sidde og vente på at det er klar. Det er svært ikke at falde i søvn, men dejligt at nyde at kunne slappe af, og nyde udsigten over de smukke bjerge. Vi er en hel flok som er kommet tilbage til overnatningsstedet på samme tid, og der er folk fra hele verden. Så man snakker lidt, og nyder at vi ikke skal slæbe æbler før end om 14 timer…

21.30: Pludselig er dagen gået. Solen er gået ned, og vi har fået tændt for vores lampe som holder de små myg bare lidt på afstand. Det har været en hård men god dag. Det er skønt at komme videre, og blive bedre til at plukke æbler. Det er dejligt at slappe af i Franklin og skønt at der er hele 9 timer til at der igen skal kasten en hånd efter alarmen og hele 9 timer og 12 minutter til vi skal op og starte en ny dag.

New Zealand igen

Hey alle.

Saa er vi tilbage i New Zealand, og det har vi faktisk vaeret i omkring 1 maaned. Det er dejligt at vaere her, selvom vi havde en fantastisk ferie i Australien. Vi sluttede af med at have nogle dage for os selv paa det der hedder Sunshine coast omkring 1 time nord for Brisbane. Det var dejligt at slappe af og nyde solen inden vi skulle tilbage til New Zealand.

Vi kom saa tilbage til Auckland den 16. Januar. Vi kom tilbage til en bil der virkelig havde savnet os efter at han havde staaet alene i godt en maaned. Vi fandt arbejde med det samme i Bay of Plenty, ca 4 timer syd for Auckland. Det var med at tynde Kiwifrugter. Det viser sig bare at Kiwifrugter haenger i ca 1 1/2 meters hoejde, og haenger hen over en lille vej, det vil sige at vi skulle boeje os hele dagen for at arbejde.. Og det gjorde at vi fik meget ondt i ryggen. Saa det job sagde vi op igen. Saa vi hyggede os i Bay of plenty. Vi boede smukt lige paa stranden, det vil sige at vi boede der, indtil en morgen kl 6 da det blaeste en vaeldig vind in fra havet... Og Franklin, vores telt, var lige ved at vaelte. Saa fik vi ellers pakket sammen i en fart og kom afsted til en anden camping plads.

Dale og Jordan arbejde stadig med Kiwifrugter, saa vi slappede bare af og noed at vaere i smukke New Zealand. Efter vi havde vaeret der i 2 uger var det dog tid til at komme videre. Vi bookede tid til at tage med faergen til sydoen. Det var en meget smuk sejltur der tog godt 3 timer.

Vi ankom saa til Blenheim, hvor vi fik arbejde i vinmarkerne. Saa de sidste 14 dage har vi plukket blade af vinplanter, vi har tyndet ud i frugten hvis der var for meget, og vi har taget skud af. Det har vaeret okay arbejde, men vi har desvaerre arbejdet for et ikke helt aerligt firma, saa vi foeler os lidt snydt... Men vi er paa vej videre. Igaar havde min dejlige mand arrangeret et motelvaerelse hvor vi skulle sove i anledningen af valentins dag... Ja det er ikke noget vi fejrer, men det var jo hyggeligt og en god undskyldning til at komme lidt ud..

Og idag skal Oskar laves. Vi har egentligt haft gang i at faa ham lavet siden mandag. Han har vaeret saenket, og med ekstra bagage har det vaeret umuligt for os at koere over vejbump. Men nu er han hos mekanikeren og skulle blive loeftet tilbage op saa vi heller ikke kan maerke hullerne i vejen saa meget. Saa naar det er gjort gaar turen til Picton og videre til Nelson. Vi har hoert at vejen nordpaa skulle vaere smuk og vi har hele weekenden til at koere dertil saa det kommer til at blive noget camping ude i ingentingen og nydelse af natur.

Vi haaber at i alle har det godt, og nyder livet. Det goer vi! Vi tager paa ture ud i naturen naar vi ikke arbejder og man maa sige at det er et fantastisk land vi er kommet til. Vi glaeder os til at fortaelle jer om flere eventyr.

Kram fra os.