Thursday, January 10, 2008

Roadtrip Australien

Kære Alle.

Så er det vist ved at være tid til en lille update på hvad der sker i vores liv. For at tage denne historie fra dens begyndelse skal vi tilbage til den 23. December hvor jeg sad og snakkede i telefon med mine dejlige forældre og jens kommer ind og kigger lidt på vores flybilletter… Han kommer så til at se at den flybillet vi havde bestilt via jysk rejsebureau til at tage os fra Brisbane til Auckland den 8 januar, egentligt er bestilt til at tage os den samme rute men bare først den 8 februar. Det var begge forvirrede men kunne ikke gøre så meget ved det lige der da det var juledage. Så da vi endelig kommer i kontakt med jysk siger de det samme og vi skal bare selv finde ud af at få den ændret… Men eftersom vi er så tæt på kunne vi ikke få billetter til den dato så vi skal først med til New Zealand den 16. Januar.



Men der er jo ikke noget der er så skit at det ikke er godt for noget, så vi bookede en bil og tog en tur ud i landet. Ja Australien er stort og det skulle ikke være noget problem at bruge 10 dage på farten. Og det var det heller ikke.


Vi startede ud fra Brisbane den 2. Januar, og kørte syd på. Vores plan var at komme til sydney på et tidspunkt og så vende rundt tilbage til Brisbane. Første dage kørte vi forbi den kyst der hedder Gold Coast, med gyldne badestrande og masser af folk i meget lidt tøj. Vi kørte bla igennem surfers paradise hvor de har piger i guld bikinier til at putte mønter i parkerings automaterne. Det var skønt for Jens og Jordan at se. Vi kørte videre til en by længere sydpå der hedder Byron Bay. Der var fuldt af turister så til vores held skulle vi lidt længere sydpå til et sted hvor vi var lidt mere i fred. Vi nød den første aften, og fejrede det med, ja det er rigtigt, champange.



Efter det var det meget dårligt vejr på kysten af Australien, som nogle af jer måske har hørt så var der oversvømmelser. Vi var heldige og blev ikke fanget i det, men havde masser af regn og besluttede derfor at tage en tur ind i landet. Vi tog til Tamworth, som er country music hovedstad i Australien, og deres varemærke er en stor gylden gitar. Vi var på nogle forskellige udsigts steder og nød byen. Jens fik også en hat i Australien som han så gerne ville have.



















Vi tog så videre til Dubbo, og der slappede vi af om aftenen, men tog den tidlige gåtur i deres zoologiske have. Vi var der kl 6.15 og gik så rundt i nogle timer og så alle dyrene stå op. Det var meget hyggeligt ikke mindst fordi vores guide var vild med alle dyr og synes at alle var smukke, og dejlige. Hun var en sød dame men kunne desværre ikke svare på særlig mange spørgsmål. Men vi så giraf unger der var 1 og 2 uger gamle, og Jens fik set en koala.






Efter Dubbo gik turen tilbage mod øst, og vi kom til Blue Mountains. Det var fantastisk smukt, og vi besluttede os for at bruge penge på at tage en tur ud på det der hedder Canyoning. Det er en gå tur ned til bunden af en kløft, hvor man så i fører sig en våddragt, hjelm og sele, for så at gå nede i bunden hvor der løber en å. Vi skulle også rapelle flere steder for at komme videre og det var en fantastisk oplevelse. Det var ikke mindst skønt at se Jens’ øjne lyse op når vi skulle rapelle, især når der var en tur ned igennem et vandfald. Det var dejligt da vi efter 5 timer med op og ned og frem og tilbage endelig kom til vores frokost. Og en hjemmelavet sandwich smager altså godt efter sådan en tur. Det eneste der ikke var så rart var at nu skulle vi jo så bare tilbage. Op… Og det skulle tage 1½ time at komme tilbage til bilen. Den første ½ time var rigtig stejl, det var næsten at klatre. Og jeg var fuldstendig smadret og troede ikke at jeg kunne klare turen tilbage. Men jeg har jo en fantastisk mand ved min side som stille og roligt fik mig hele vejen tilbage til bilen. Den ene guide havde sagt at hvis jeg kom tilbage til bilen med et smil så ville han give en øl. Og i kender jo mig, så jeg kom tilbage med et smil… Det gjorde ondt over det hele men jeg klarede det. Så vi fik øl, og da først Dale og jeg havde fået en øl var vi meget festlige. Så den blev til en mere og efter en hel dag med så meget motion og så i den varme så var vi ikke til at stoppe. Så vi fik en øl mere og købte kylling til aftensmad, og faldt derefter i søvn… Klokken 20.






Dagen efter kørte vi en tur med jernbanen ned i dalen ved Katumba. Jeg tror at billedet siger det hele om hvordan den tur var.
Så var vi af sted til sydney. Vi tog ind til Manly og var en tur oppe i Terry hills hvor jeg boede tilbage i 2003. Jeg havde Jens med rundt til nogle af de mange steder jeg var i Sydney. Og vi bruge en dag på at tage færgen fra Manly ind til Sydney for at se operahuset og broen. Vi var en på en gåtur gennem botanisk have og en tur oppe i Sydney tower. Derfra kunne vi se ud over hele Sydney.






Efter det var det lidt en kamp at nå tilbage til Brisbane. Det er en 13 timers køretur og vi brugte de to sidste dage på det. Og i går aften kunne vi så sidde tilbage og tænke på en masse fantastiske oplevelser. Vi fejrede at vi alle kunne finde ud af at være sammen og rejse. Og ja det fejrede vi med Champange.



Store kram til jer alle.
Malene og Jens.

Tuesday, January 1, 2008

I det store Australien.



Kaere alle.

Vi er glade for at hoere at de mange julekort er kommet frem men det betyder jo ogsaa at vi har forpligtet os til at vi skal opdate lidt om hvad der sker her i det store udland. Men det er nu meget hyggeligt at skrive lidt til jer allesammen og saa vide at i kan foelge lidt og at i kan vide at vi taenker paa jer selvom vi ikke lige skriver mails hele tiden.

Vi er kommet til Australien, og det er skoent for Malene at vaere tilbage, og det er dejligt for Jens at se hvad det er der bliver snakket om naar man siger Australien...

Vi kom hertil tilbage den 18 december, og brugte de foreste dage i Brisbane, og var en tur ude og surfe. Det gik meget godt... Hvis man synes at surfing er at ligge paa et braet og plaske lidt rundt... For vi kom ikke rigtigt op og staa. Det lykkes naesten for Jens, saa det var fantastisk, men det er meget svaert. Ellers hang vi ud med Dales soester Jo, hvor vi havde faaet husly.

Den 22. tog vi saa til Turkey beach. Det er en strand der ligger ca 1 time syd for Gladstone i Queensland. Der har Dales foraeldre et sommerhus, hvor de fisker og slapper af, og det er ogsaa der de holder jul. Og vi var saa heldige at vaere inviteret til at vaere med. Saa det noed vi meget. Vi var ude og koere lidt i 4 hjulstraekker, og Jens var paa tur ude at forsoege at fange krabber... Men de fangede ikke nogen.

Ellers havde vi en dejlig jul. Vi havde vores egen lille juleaften hvor vi drak lidt champange(ja det er vel ingen overraskelse) og gav hinanden gaver. Vi havde ellers besluttet at vi ikke skulle have gaver fra hinanden nu hvor vi er ude og rejse, men da vi kom til at taenke over det, saa indsaa vi at hvis vi ikke gav hinanden gaver saa fik vi ingen... Saa vi fandt smaa gaver, saa det var rigtig hyggeligt.

Vi var tilbage i Brisbane den 27. december og havde nytaar her igaar. Det var en hyggelig lille fest, og vi hoppede ind i det foerste aar som aegtefolk sammen.

Vi vil gerne oenske jer alle et rigtigt godt nytaar og vi skal nok tilfoeje billeder snarest.

Kram Jens og Malene.