Farvel kære venner! - Og på gensyn!!

Kære Alle.

Så blev det tid til at sige farvel. Vi sidder lige nu i Christchurch og har sagt farvel til Dale og Jordan. Vi vil gerne fortælle lidt om den sidste uge sammen, men hvis tonen bliver lidt trist her og der er det fordi det er svært at sige farvel, og vi kommer til at savne dem på vores videre rejse.

Sidst vi skrev var vi i McLean falls, og det vidste sig faktisk at vi fik et job der. Vi skal bo i en hytte og arbejde 2 dage på cafe, og 3 dage udenfor med at gøre stedet i stand. Det bliver vildt spændende og vi tror at vi kommer til at lære en masse. Lynn og Poul er dem der ejer stedet, og de virker som om at vi bare bliver en del af deres familie. I kan læse mere om stedet på http://www.catlinsnz.com/

Efter at vi havde fået et job tog vi til Gore. Det siges i lonelyplanet at det er der man skal huske sine cowboy støvler hvis man skal ud. Så det måtte vi jo prøve. Vi tog til Gore på en fredag aften og var klar til den helt store gå i byen tur. Vi købte ind til en fantastisk middag og fik papvin til, ja ja så mange penge har vi jo heller ikke... Så det tog ikke lang tid inden vi blev rigtig sjove og snakkede næsten natten væk. Ikke før end at vi kom en tur til den lokale pub og jeg fik faktisk lokket lidt linedans ud af nogle af de lokale. Jens var en tur i baren og bad om 3 store fadøl, og han kom tilbage med 3 flaskeøl, på hver 75ml. Så sådan gør man det i Gore....

Efter Gore var vi en tur i Dunedin. Der havde vi en aften hver for sig, med pigerne der havde tøseaften med champange cocktails og dans natten lang, og drengene havde boys night med whisky, portvin og poker. De var også ude i byen men det blev vist mest til "klog" snak og ikke så meget dans. Efter det brugte vi en dag på at få det bedre og så slappede vi ellers bare af. Fra Dunedin tog vi til Oamaru, hvor vi endelig fik set pengviner, eller skal vi være ærlige og sige at vi endelig så pengvin... For der var kun en der vidste sit hoved frem. Vi gik også en tur på whisky cafe.. Det var lige noget for Jens, for de gav gratis smagsprøver... Ikke mange men et par stykker kunne det da blive til.

Og så nåede vi til Christchurch. Vi tjekkede ind i en lejlighed. Ja vi kiggede egentligt bare efter et stort værelse men de havde et godt tilbud på en 3 værelses lejlighed med stor stue og køkken og det hele. Det var jo ikke til at stå for, og det var lige hvad vi havde brug for til de sidste dage sammen. Så vi var en tur ude og sejle, med en mand stående bag på båden.. Og vi holdt os en dejlig lille fest for at sige ordenligt farvel. Vi havde snakket om at vi ville en tur ud i byen, men efter 1 flaske portvin, 15 øl og 6 flasker champange... Ja 6 flasker.. Så var der ikke så meget gang i os.. Vi snakkede bare løs og det var nok også det vi allesammen havde brug for.

Jens og jeg har en nat mere her i Christchurch, så de andre kunne tage det med ro og få pakket, og så har vi ellers kørt dem i lufthavnen. Det var mærkeligt som altid at sige farvel, men jeg tror at jo mere at jeg får sagt farvel til Dale jo mere bliver jeg klar over at jeg jo ikke siger farvel men på gensyn. Det er bare svært når vi egentligt havde mest lyst til at de var med på eventyr endnu.

Det var det for nu. Nu skal vi være lidt os selv inden vi skal være ved McLean falls på tirsdag, den 13. maj.

Forresten så kan vi også godt afsløre at vi er meget spændte på hvornår den lille niece/nevø kommer til verden. Morten, Irene og Thea venter nemlig på at deres familie bliver større og vi glæder os meget her ude på den anden side af jorden til at få at vide om Jens skal være Onkel eller Tante... :o)

Store kram til jer alle.

Jens og Malene.